Beboerinformation d. 30/12 – 2016Beboerinformation d. 30/12 – 2016

Nedfalden facadeplade som følge af stormen Urd

Som I måske opdagede, var der en hvid facadeplade, der løsrev sig fra facaden ved indgangen til opgang 213 den 26. december 2016. Pladen faldt ned i græsset foran ejendommen. Bestyrelsen tager sagen meget alvorligt, da pladen ikke burde falde ned som følge af en mindre storm. Bestyrelsen har haft besøg af vores tekniske rådgiver fra COWI, som har set nærmere på den nedfaldne facadeplade. Bestyrelsen afventer COWI’s vurdering, herunder om der skal foretages ”tryk tests” på nogle af de øvrige facadeplader i ejendommen. Det er bestyrelsens håb, at der er tale om et enkelt tilfælde.

Da nogle beboere har udtrykt usikkerhed i forhold til at benytte stien til nr. 213 og 215 A og B, har bestyrelsen i samråd med vores tekniske rådgiver fra COWI besluttet at genopsætte en trappe til nr. 213 fra tankstationen, som vi også havde under byggeriet.

Når trappen er sat op, vil det fremadrettet være muligt at benytte den nye indgang, hvis man foretrækker det.

Når COWI’s undersøgelser er færdige vil bestyrelsen i samarbejde med vores juridiske rådgivere tage stilling til, om der skal gøres et ansvar gældende overfor entreprenøren eller vores forhenværende tekniske rådgiver. Vi vil holde jer løbende orienteret i sagen.

Vi ønsker alle et godt nytår.

Med venlig hilsen

EFØ’s Bestyrelse