Beboerinfo d. 18/09-14

Skader efter skybrud den 31.8.2014 – Forsikring

Alle anmeldte forsikringsskader er via Sven Westergaards Ejendomsadministration A/S sendt til forsikringsselskabet Tryg, som har bekræftet modtagelsen. De har oplyst, at de er videresendt til deres taksator, som skal vurdere skaderne. Når det er sket, vil alle berørte beboere få besked. Du kan forvente en tilbagemelding i løbet af uge 39.

Har du forsikringsspørgsmål kan du kontakte SWE på tlf. 3313 7800.

 Tidsplan

Beboere i 213 dør 1 og 2 vil i denne uge blive varslet om opstilling af arbejdsplatform i uge 40, jf. tidsplanen for de sidste etaper af 1.9.2014.

Opstart i boligerne forventes påbegyndt i uge 41. 14 dages varsling herom vil du modtage i næste uge.

Arbejder på tagboliger følger tidsplanen.

Montering af gavlelementer er påbegyndt. Vi forventer, at BNS snarest udarbejder en tidsplan for lejligheder med gavlvinduer.

Ibrugtagning

Nogle beboere, som har modtaget en ibrugtagningsskrivelse, har gjort os opmærksom på, at de ikke har fået lavet alle mangler i deres bolig. I den kommende uge vil de boliger, som har modtaget en ibrugtagningsskrivelse, modtage deres egen mangelliste retur, hvor det vil fremgå hvilke mangler, som er udbedret, og hvilke som ikke er en del af projektet.

Varme

Til orientering åbnes der op for varmen i ejendommen mandag den 22. september.