Beboerinformation d 16/10-2017Beboerinformation d 16/10-2017

MgO sagen
Vi har nu modtaget Syn & Skønsrapporten og er ved at igangsætte en voldgiftssag.

Nedfaldende facadeplader
Vi afventer stadig Syn & Skønsrapport. Der er ikke blevet sat afspærring op ved sideindgangen ved garageanlægget. Vi kan ikke låse døren af da det er en brandudgang, men vi vil i stedet sætte skilte op for at minde beboere og gæster om ikke at bruge denne indgang.

BNS mangler
COWI har sendt skrivelser ud omkring de indvendige mangler til de lejligheder der blev nævnt i sidste beboerinfo.

Kælderrumsregistrering
Vi er ved at udforme en skrivelse til samtlige ejere om hvilket kælderrum vi har registreret til hver lejlighed så vi kan få verificeret at vores registrering er korrekt.

Sag om garageanlæg
Bestyrelsen har vurderet, at modpartens forligstilbud er helt uacceptabelt. Der ses ikke at være grundlag for en nærmere forhandling, så nu afventer vi, at sagen kommer for retten den 25. oktober.

Skift af fjernvarmelevering
HOFOR har ændret tidsplanen, så konverteringen kommer til at foregå i december. Dette er en fordel da vi dermed kan få indstillet systemet korrekt under drift. Der vil være mindre driftsforstyrrelser mens det står på, og disse vil blive varslet. Der vil ikke blive slukket for varmen i tilfælde af hård frost.

YouSee prisstigning 1/1-2018
YouSee har varslet en prisstigning pr. 1/1-2018 så Grundpakken stiger fra 178,06 kr./måned til 186,80 kr./måned. Detaljerne for prisstigningen er lagt på vores hjemmeside under “Diverse”

Flere dokumenter på hjemmesiden
Alle dokumenter som administrator sender til ejendomsmæglere ifm. salg er nu lagt på vores hjemmeside https://osterpark.dk.

Strakskommunikation
IT-udvalget vil sætte sig sammen og finde en måde hvormed bestyrelse og varmemester hurtigere kan kommunikere med beboerne.

Omkonstituering af bestyrelsen
Elisabeth Kjær Jensen er blevet ny næstformand i stedet for Karsten Nygaard.

Næste bestyrelsesmøde
Næste bestyrelsesmøde afholdes tirsdag d. 31. oktober.

Diverse
Vi henstiller til, at man ikke henkaster cigaretskodder eller andet fra altanerne.