Beboerinformation d. 21/11-2016Beboerinformation d. 21/11-2016

Beboerinfo, november 2016, EF Østerpark

Et års gennemgang:
Bestyrelsen har afholdt to møder med BNS i oktober 2016. BNS vil i den anden uge i januar 2017 (9 – 13. januar 2017) udbedre mangler i de lejligheder, som har meldt mangler ind i forbindelse med 1 års gennemgangen. De pågældende lejligheder vil modtage en varsling fra EFØ ultimo november. De vil ligeledes modtage en varsling fra BNS før juleferien. Der pågår stadig en drøftelse med BNS om de leverede vinduer i ejendommen. Vi fastholder, at foreningen skal have en økonomisk kompensation som følge af, at vi de fleste steder har fået opsat vinduer i energiklasse C i stedet for B, som jf. udbudsmaterialet skulle være opsat i hele ejendommen.

I forhold til MGO-sagen afventer vi, at der afholdes en syn og skønsforretning på ejendommen.

Yousee:
Vi er blevet gjort opmærksomme på, at Yousee stopper med at sende radiosignaler. Da man kan høre radio på nettet eller via Dab-radio, er bestyrelsen enige om, at vi ikke gør yderligere ved sagen.

Parkering på ejendommen
Vi har fortsat rigtig mange problemer med folk, der parkerer på ejendommen og vores græsplæne. Vi skal igen understrege, at dette ikke er tilladt. STØV vil i nærmeste fremtid sætte endnu et skilt op. Det skal samtidig bemærkes, at der ikke må cykles på grunden. I bedes alle om at hjælpe med til, at ovenstående overholdes.

Parkeringsanlægget
Husk at der ikke må opbevares ting i p-kælderen så som dæk, tagkasser osv.

Storskrald
Da vi har mange problemer med beboere, der stiller storskrald diverse steder på ejendommen, har bestyrelsen besluttet at opføre et storskraldsområde ved affaldscontainerne. Dette bliver tydeligt markeret. Det kommer så snart, at vi har fået grønt lys fra kommunen. Dette betyder også, at vi ikke længere får containere ud ca. hver tredje måned. I stedet vil kommunen løbende indsamle vores storskrald.