Beboerinformation d 24/1-15

Den 24.1.2015
Kære alle,

Byggeudvalget og bestyrelsen blev uventet og med meget kort varsel indkaldt til et møde med vores rådgivere den 14/1/2015.

Efter anbefaling fra vores rådgivere har vi indgået en forligsaftale med vores entreprenør (BNS) om færdiggørelsen af byggeprojektet.

Forliget betyder, at vi nu har fået alle de uenigheder som er opstået gennem hele byggesagen lukket ned. Dette er en meget stor fordel for alle parter. EFØ får bedre sikkerhed for økonomien og BNS får tid til at sikre et ordentligt slutprodukt.

Den nye afleveringsdato i forliget er den 1. april 2015. Datoen er under forudsætning af, at vejret ”arter” sig i februar og marts måned.

De indvendige arbejder skal stadig være afsluttede senest den 9. februar 2015. Gavle og luftsluser følger den nye afleveringsdato.

Som følge af forsinkelsen, udskydes byggeregnskabet og optagelsen af fælleslånet. SWE vil informere mere om dette, når vi nærmere os færdiggørelsesdatoen.

I forhold til økonomien forventer vi en mindre overskridelse i forhold til det vedtagne budget på generalforsamlingen.

Afslutningsvis skal vil vi minde om, at hvis du har mangler, som ikke er udbedret, skal du kontakte vores vicevært Martin Bidstrup, Støv & Co pr. mail på mail@stoevogco.dk., senest den 30. januar 2015, men gerne allerede nu. Så vil du blive noteret på en opfølgningsliste med bemærkning om hvilke mangler der er tale om – Husk at notere evt. kontakttelefonnummer.

Mvh.

Byggeudvalget