Opfølgning på generalforsamlingen i EFØ
• SWE udsender snarest et referat fra generalforsamlingen.
• Bestyrelsen har konstitueret sig. Magnus Just er formand og Karsten Nygaard er næstformand.
• Bestyrelsen har besluttet at få opsat en afskærmning ved indgangspartiet i 215A og 215B, som vil ligne den i 213.
• Martins træffetid er blevet genindført. Martin vil være at træffe i vaskerummet den første tirsdag i hver måned fra klokken 16:00 til 16:30.
• Bestyrelsen er pt. ved at indhente tilbud fra flere revisionsfirmaer vedr. revidering af EFØ’s regnskab.
• På generalforsamlingen blev vores nye vinduer i ejendommen drøftet. Der er reklameret til entreprenøren over, at der er opsat vinduer i energiklasse C i stedet for energiklasse B i ejendommen. Vores rådgivere har vurderet, at det ikke kan svare sig økonomisk for EFØ, at igangsætte en selvstændig syn og skønssag om vinduerne. I stedet vil bestyrelsen forsøge at få en økonomisk kompensation til EFØ fra entreprenøren. Dette har BNS indtil videre afvist.
• I forhold til kondens i vinduerne vil vi foreslå, at I benytter jer af de luftsluser, der er opsat ved vinduerne. I må ikke tildække indgangen til ventilationsskakten i badeværelset eller i køkkenet. Hvis der er problemer med kondens, må I gerne kontakte vores vicevært Martin Bidstrup, som måske kan løse problemet. Husk, at vedligehold jeres vinduer jf. den brugsvejledning, som blev udleveret i forbindelse med afslutningen af arbejderne i jeres lejligheder.
1 års gennemgang af byggeriet
BNS har desværre endnu ikke igangsat udbedring af de mangler og fejl, som blev lokaliseret ved 1 års gennemgangen. Cowi vil nu kontakte BNS i forhold til at få en tidsplan for udbedringen.
MGO pladerne
Vores juridiske rådgiver Molt Wengel vil indsende en anmodning til voldgiftsretten om, at der afholdes en syns og skønsforretning for MGO-pladerne. Forhåbentlig kan forretningen afholdes efter sommerferien.
Skimmel på 10 og 11 sal
Vi afventer stadig den endelige skimmelrapport fra skønsmanden. Vi håber, at den vil foreligge i begyndelsen af juni måned.
Diverse
Bestyrelsen har fået opsat ekstra cykelstativer i gården. Endvidere indkøbes noget sand til sandkassen.
Der har desværre været indbrud i en række kælderrum natten til 29. maj 2016. I må gerne hjælpe os med at sikre, at dørene til kælderen hele tiden er lukkede.
Der arbejdes videre med at få etableret en port ud til Jagtvej. Vi er i gang med at få en godkendelse fra Københavns Kommune.